|
Udstillingskalender:
2010:

6. marts - 8. april udstilling med vores huskunstner Nanna Frigg og fælles udstilling med Günther Hansen og Vibe Robin (far og datter).
Vibe Robin og Sanne Brüel vil også stå for musikalske indslag under ferniseringen. Sanne Brüel er iøvrigt aktuel med en genudgivelse af Jomfru Ane Band numre.
10. april fernisering kl. 13-17.00 med Lars Ahlstrand, født 1958.
Lars Ahlstrand debuterede allerede som 17-årig i 1975 på kunstnernes Efterårsudstilling. Han er blevet undervist af bl.a. maler og grafikeren Villy Daugaard Pedersen. I Lars Ahlstrands malerier finder man inspiration fra hans ophold i Indien hos stammefolkene i Santiniketan, den eksotiske natur i Bengalen og storbyen Calcutta.
Udvalgte udstillinger:
2006 CDS Galleri, Art Copenhagen, Forum Invited to the San Francisco Museum of modern art benefit auction Galleri Flintholm, Vester Skerninge
2005 Galleri X, Rungsted Kunstforeningen SAK Svendborg Gallery Deco, Aalborg
2004 Galleri Veggerby Galleri Flintholm, Vester Skerninge Illum, Strøget, København Birla akademi, Kolkata, India
2002 Gallery Untitled, Bluehill, Maine, USA Kunsthallen, Copenhagen 2002 Skovriderkroen, Vedbæk 2002
1999, 2001 & 2202 The Schoolhouse, New York
2000 Obbro Gallery, Malmö, Sverige
1996 Maison Schwauwenburg, Bertrange, Luxembourg Gallery 12 DR Television Aarhus
1993, 1997 & 2001 Gallery Max Seidenfaden

1. Maj præsenterer vi Troels Trier, født 1940. Vi kender jo alle Troels Trier's musikalske løbebane. Men ikke alle er klar over at Troels Trier i 1998 genoptog maleriet og siden da mest har koncentreret sig om sine evner som kunstmaler.
Troels Triers nyere malerier er tegneseriebilleder. Han har overført seriernes teknik med opdeling af billedet i felter og kraftige konturer, som afgrænser ubrudte, ensfarvede billedflader, til lærredet. Men også tegneseriernes fantastiske og mytologiske univers har tjent som inspiration. Groteske og humoristiske figurer befolker Triers opdelte lærreder og kalder på en fortolkning, selvom der tilsyneladende ikke er nogen logisk sammenhæng at hænge en fortælling op på.
Fernisering med event 1. maj - Troels Trier og Rebecca Brüel vil lave musikalsk event på ferniseringsdagen.

Juni præsenterer vi Rama King Nash, født 1976 i Mexico City. Rama King Nash er barnebarn af Jørgen Nash. Med uddannelse fra Skolen for billedkunst i København, Den Mexicanske kunstakademi, kunstskole i Firenze og ikke mindst tilknytningen til Cobrakunst miljøet på Drakabygget i Sverige, er Rama King Nash bredt inspireret i sin kunst.
Rama King Nash arbejder både i akryl, olie og emalje.
Juli: holder vi ferielukket
August:

September præsenterer vi Sussi Trampedach, født 1968. Datter af illustrator Dorte Karrebæk og kunstner Kurt Trampedach.
For kunstneren Sussi Trampedach er mennesket meget mere end sin forside. Først og sidst: Vi er ikke så gode, som vi selv synes. Der stikker mere under.
Vi har vore skyggesider. Dæmoniske sider. Vi kan være beregnende og onde. Vi dyrker magt og sex. Vi undertrykker andre. Vi er i vore lysters vold.
Kunstens opgave er ikke bare at skildre de lyse sider, eller den idyl, som vi tror vi bygger vort liv op på. Kunstneren skal også beskrive de mere dystre sider. Den infame del af mennesket. Rædslen lurer, side om side med de ubekvemme sandheder.
Sussi Trampedachs billeder er lige så barske, som de er forunderligt smukke. De er under alle omstændigheder et kig ind på menneskets natsider. Men for hende er det vigtigt at være ærlig. Der skal ikke stikkes noget under stolen. Mennesket har sine fine facader, men det vigtigste er, hvad der gemmer sig bag vor selvforståelse. Det er netop, hvad hun er på sporet efter. Man kan synes hun fortæller om en rå virkelighed, hvor uhyggen hele tiden står på spring. Men hendes fantasier om mennesket er måske mere sandfærdige, end vi ønsker? Måske vil hun bare hive sløret af vor selvopfattelse?
Oktober:

November præsenterer vi Lis Zwick og Kirsten Zwick.
December:
|