|
Forside
|
Hans Günther Hansen, f. 1922
Hans Günther Hansen holder separatudstilling fra 3.maj til 12.juni. Fernisering 3.maj 13-17.00.
Klik her for se Günthers malerier.
Kunstnerens egen beskrivelse:
Født 1922 i Tinglev. Første separatudstilling i Aabenraa 1942.
Forskellige studierejser, bl. a. Til Paris (1953), Amsterdam (1970), Berlin (1972), Stockholm (jævnlige rejser), Barcelona (1975), Malaga (1980), Provence og Arizona (1998).
Udstillet forskellige steder, Filosofgangen i Odense, Skovgårdmuseet i Viborg, flere gallerier i hele Jylland, Galleri Munter i Odense, hos Rambøll i Odense, på Flensborg Avis og hos Danfoss Kunstforening. Derudover forskellige steder i Nordtyskland, Sarafand i Henstedt-Ulzburg, og på Phänomenta i Flensburg.
Jeg har også undervisning i forskellige ”skoler”, bl. a har jeg undervist en gruppe i Niehuus, lige syd for den dansk/tyske grænse. Det har jeg faktisk gjort i 22 år.
I begyndelsen malede jeg meget naturalistisk, men efter en samtale med maleren Kai Trier, skete der en tydelig påvirkning over mod det abstrakte. Billederne fik en anden karakter. I begyndelsen var de mest
konstruktive, men efterhånden blev de mere fabulerende og lidt drømmende.
Det er svært at sætte mine billeder i bås. Jeg er og har altid været meget nysgerrig, og eksperimenterer hele tiden, både med nye teknikker og nye udtryksmåder.
Blå var mine foretrukne farver de seneste år - både de kølige og de varme nuancer. Interessen for at eksperimentere har jo hele tiden været der, så jeg har lavet nogle ting med komplementærfarver. Bedst udtrykt ved udstillingen i Phänomenta i Flensburg. Efter denne periode er der nu igen kommet gang i figurerne i mine billeder - anonyme personer, som både kan tolkes symbolsk og som samtidig spiller en rolle i billedets rytme.
Vi mødte første gang Günthers billeder hos vores venner, som på daværende tidspunkt havde Galleri Damshauge ved Tølløse. Vi blev omgående begejstret for Günthers malerier og købte selv 2 billeder, som vi til daglig nyder hjemme.
For os er det derfor en meget stor glæde nu at kunne lave en udstilling med Günther i eget galleri og forhåbentlig begejstre andre, som vi selv blev begejstret.
|
 |
|
YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use | |