For kunstneren Sussi Trampedach er mennesket meget mere end sin forside.

Først og sidst: Vi er ikke så gode, som vi selv synes. Der stikker mere under. Vi har vore skyggesider. Dæmoniske sider. Vi kan være beregnende og onde. Vi dyrker magt og sex. Vi undertrykker andre. Vi er i vore lysters vold. Kunstens opgave er ikke bare at skildre de lyse sider, eller den idyl, som vi tror vi bygger vort liv op på. Kunstneren skal også beskrive de mere dystre sider. Den infame del af mennesket. Rædslen lurer, side om side med de ubekvemme sandheder.

Sussi Trampedachs billeder er lige så barske, som de er forunderligt smukke.

De er under alle omstændigheder et kig ind på menneskets natsider. Men for hende er det vigtigt at være ærlig. Der skal ikke stikkes noget under stolen. Mennesket har sine fine facader, men det vigtigste er, hvad der gemmer sig bag vor selvforståelse. Det er netop, hvad hun er på sporet efter. Man kan synes hun fortæller om en rå virkelighed, hvor uhyggen hele tiden står på spring. Men hendes fantasier om mennesket er måske mere sandfærdige, end vi ønsker? Måske vil hun bare hive sløret af vor selvopfattelse?